En dag gik jeg (Filip) en tur og kom forbi et busstoppested, hvor to hjemløse lå og sov helt pakket ind i tæpper (billedet). Den anden aften skulle jeg hjælpe en af de unge hjem fra arbejde en sen aften og gik forbi adskillige hjemløse som lå på gaden og sov. De ligger bare direkte på betonfortovet uden pap eller andet underlag.
På Pulse har vi tre hjemløse (dem har vi så fundet sovepladser til. TAK, Gud!), to banderelaterede (de bander der slår ihjel for sjov) og en pige, der har været udsat for gruppevoldtægt kort inden hun kom på Pulse. Vi mistænker den ene banderelaterede for at have været med i det, så det er en utrolig spændt situation, som vi skal løse. En af de unge drenge mødte den ene dag op helt forslået fordi hans mor drikker og havde fundet en kæde, hun piskede og bankede ham med. Han brød fuldstændig sammen overfor Maria, men har i hende nu fundet omsorg og lidt af en mor der giver ham tryghed og styrke til at fortsætte på Pulse.
Der er behov overalt vi vender os. Dagligt henvender tiggerne og de hjemløse sig til os på parkeringspladserne. Både når vi går ud af bilen og kommer ud til den igen. De spørger altid efter penge og mad, så ved supermarkedet kan vi gå ind igen og købe noget mad til dem, men behovet er selvfølgelig langt større end vi kan dække. Nogle af dem, der ikke er helt udslidte spørger om ikke vi har et job til dem, eller bare noget de kan hjælpe med en enkelt dag for at tjene lidt penge. Hele dagen ser vi så mange mænd stå på gadehjørnerne i håbet om at blive udvalgt til noget arbejde for den dag. Det er daglejerne. Sidste skridt inden det ender i enten hjemløshed eller kriminalitet.
Når vi lægger ugens affald ud til tømning, kommer fattige altid før affaldet køres væk for at se, om der skulle være noget mad de kan spise, eller andet af værdi. En af vores venner overværede i sidste uge en mand finde en pølse i affaldet, der var alt, alt for gammel, men for ham, var det mad og han spiste den med det samme.
For nogle uger siden blev en hvid middelaldrende kvinde brutalt myrdet i sit hjem her i byen. Hun var ven til nogle af vores venner. Hun havde dedikeret sit liv til at hjælpe de fattige og var kendt i hele byen for det. Morderen blev i det mindste fanget. Om han kendte hende, ved vi ikke, men han var i hendes målgruppe af dem hun hjalp.
Følelsesmæssigt kan det være utroligt hårdt dagligt at se al den elendighed. Alle de mennesker, som er så højt elskede af Gud, men som lider, sulter og bare kæmper for at overleve. Det er dem vi er her for! Vi beder for dem og gør hvad vi kan for at hjælpe dem til et bedre liv - og vi er så taknemlige til jer, der har støttet os økonomisk, så vi kan gøre en forskel her. Det er meget tiltrængt!